Irland 2018
10-19 juli
En meditativ rejse i Druidernes spor Fra New Grance til Skellig Michael, øen i Atlanterhavet
En rejse til Irland, der er et kendt for at være Druidernes højborg.
Druiderne hører til den tidlige keltiske åndelige tradition og var i tiden før Kristendommen et præsteskab af indviede mænd og kvinder. Irland var kendt for at have mange kvindelige druider – i druidernes verden var der ligestilling mellem kønnene.
Druiderne helliggør jorden og deres vigtigste opgave er at skabe et samarbejde mellem himmel og jord.
De underviste og studerede bl.a.filosofi, astrologi, Gudernes love og de troede på at sjælen var udødelig og gik videre efter døden fra et menneske til et andet.
Rejsen kræver ikke noget forkundskab – men nysgerrighed og interesse for at rejse på den nedenfor beskrevne måde.
Vi vil på denne rejse, besøge mange helligsteder og lave en cirkulation mellem os, jorden og universet. I landskabet ligger de hellige steder som et tempel, og vi kan benytte dem til glæde for jorden og os.
Du har mulighed for at skabe din egen proces, med de kraftfulde steder vi besøger. Samtidig er vi en gruppe, som gennem vores samarbejde støtter den individuelle proces og samtidig giver liv og støtte til de steder, vi
besøger gennem respektfuld og omsorgsfuld kontakt.
På alle de steder, vi kommer vil der være fælles indledning, meditation og derefter en individuel kontakt med stedet.
Irland er et af mine favoritsteder. Der er kraften og skønheden i naturen, fordybelse, musik – glæde. Jeg har været på stederne mange gange, og syntes altid der er nyt at give og hente.
Jeg lægger vægt på at vi som gruppe har indstillet os på rejsen. Der vil derfor være et formøde, hvor vi vil mødes, meditere og gennemgår rejsen.
Bodil Egeberg
Prisen inkluderer:
9 overnatninger på 3* til 4* hotel
9 x morgenmad – 4 x middag
Entre Newgrange
Sejltur til Skellig Michael og Blasked Island
Bus m. chauffør
Kursus- og rejseleder: Bodil Egeberg
Dagsprogram:
Tirsdag 10 juli
---------------------------------------------------------------------
Ankomst Dublin Airport kl. 17.50/ 19.00.
Vi kører til Kells (ca. 1 times kørsel)
Middag på hotellet og overnatning på Headfort Arms 3*,to nætter
Onsdag 11 juli
---------------------------------------------------------------------
Vi kører med bus til Newgrange og Hill of Tara.
Hill of Tara har været residens for the High Kings of Irland – I den tidlige kristne periode var det politisk og religiøst center, ligesom Druiderne har lavet energi arbejde på dette sted. Vi vil kontakte de energisteder, der stadig betyder noget.
Newgrange er et 5000 år gammelt tempel, der er kendt for, at solens stråler når ind i midten af templet præcis til vintersolhverv.
Torsdag 12 juli
---------------------------------------------------------------------
Uisnech Hill og Cat Stone (ca. 60 km og lidt over 1 times kørsel). Dette sted regnes for Druidernes universitet, og er Irlands hjerte chakra. Her er det også muligt at besøge en skt. Bridget kilde. Derfra til Burren National Park i County Clare, (ca. 185 km og 2,5 - 3 timers kørsel).
Overnatning i Doolin på Doolin Lodge, Her spilles altid irsk musik på en eller flere pubber.
Fredag 13 . juli
---------------------------------------------------------------------
På vej fra Doolin ser vi den fantastiske klippevæg: Cliffs of Moher. Vi kører langs kysten længere syd på til Dingle halvvøen. Overnatning 3 nætter på Dingle Harbour Lodge 3*
Lørdag 14 juli:
---------------------------------------------------------------------
Hele dagen bruges på at opleve Great Blasket Island.
Vi sejler fra Dunquin ca. 20 min. Blasked Island er en mytisk ø, der ikke længere er beboet. Historiefortællerne Peig og Tómas er født og begravet på øen. Deres fortællingerne om øen er samlet og udgivet. Man mærker pustet af deres nærvær.
På Great Blasked Island oplever man stor skønhed og en hel særlig energi, som man ikke kan undgå at blive påvirket af. På øen findes også en kilde, Treasures Well.
Delfinen Fungie har levet ved Dingle i mange år. Den viser sig ofte i havet ved Dingle
Søndag 15 juli
---------------------------------------------------------------------
En lidt afslappet dag - Rundt på Dingle Halvøen Vi vil bl.a. se et lille, gammelt ”tempel” Galarus, der har stået der i måske 5000 år . Vi vil også få mulighed for at gå rundt i Dingle hvor der også er musik i pubberne.
Mandag 16 juli
---------------------------------------------------------------------
Kører vi til Ring of Kerry. overnatning Skellig Star Hotel 4* Vi vil forberede os på at skulle til Skellig Michael dagen efter. Det er en ø der ligger i Atlanterhavet ca. 1 times sejltur. Øen er ikke beboet. Den ligner en trekant når man kommer sejlende og et stykke oppe ligger et kloster fra år 500. Selve øen regnes for en vigtig energi portal. Der udgår også en energilinie her fra og til Sydengland, hvor den krydser med en anden energiline, der går nord – syd.
Tirsdag 17 juli:
---------------------------------------------------------------------
Vi sejler til Skellig Michael. Afg. fra Portmagee harbour med Skellig Michael Landing Tours kl. 09.15 og tilbage kl. 14.00. Det tager ca. 1 time hver vej så vi har ca. 2,5 time på Skellig Michael. Derefter kører vi til Killarney. Besøg evt. en af byens berømte »singing pubs« om aftenen. Middag og overnatning på Woodfeeld House Hotel 3* i Linerick.
Onsdag 18 juli:
---------------------------------------------------------------------
Afgang mod Dublin. Muligvis stop undervejs ved Skt. Bridgets kilde i Kildare.
Overnatning Castle Hotel 3*
Gardiner Row/Great Denmark Street, Dublin
Torsdag 19 juli:
---------------------------------------------------------------------
Transfer til lufthavn. Hjemrejse.
PRAKTISKE OPLYSNINGER
Bodil Egeberg
---------------------------------------------------------------------
Himmelbjergvej 120, Laven
8600 Silkeborg
T: +45 86 57 91 01 - M: +45 26 17 91 01
www.bodilegeberg.dk
Rejsens arrangør:
---------------------------------------------------------------------
Travel´s Easy Munkerup Strandvej 49
3120, Dronningmølle T: +45 49 71 80 37
www.travels-easy.dk, info@travels-easy.dk
Pris og Flybilletter:
---------------------------------------------------------------------
Pris i dobbeltværelse (TWIN): Ved 14 personers deltagelse 13.000,- + fly. Ved 12 pers. 800 kr. ekstra
Pris i enkeltværelse: Ved 14 personers deltagelse 15.800 + fly Ved 12 pers. 800 kr. ekstra
Giv besked ved bestilling til Travel´s Easy om du ønsker, at de bestiller fly
OBS: Afgang fra Dublin med Bus, der passer til det fly der ankommer kl. 19 - Hjemrejse med bus til Dublin lufthavn til fly kl. 9.35
Fly fra Billund:
---------------------------------------------------------------------
Afrejse med SAS fra Billund tirsdag d. 10 juli kl. 12.45 - ankomst Stockholm kl. 14.05 – afrejse Stockholm kl. 16.05 – ankomst Dublin kl. 17.50.
Afrejse med Norwegian fra Dublin torsdag d. 19 juli kl. 09.35 – ankomst Oslo kl. 12.45 – Afrejse fra Oslo kl. 14.05 – ank. Billund kl. 15.15. pris nu og her 2650,- kr. pr. person incl. bagage
Fly København:
---------------------------------------------------------------------
Afrejse med SAS fra København tirsdag d. 10 juli kl. 17.45 - ankomst Dublin kl. 19.00. Afrejse med SAS fra Dublin torsdag d. 19 juli kl. 19.45 – ankomst København kl. 22.55. Pris nu og her kr. 2500,- pr. person inkl. bagage.
Alternativt fly:
---------------------------------------------------------------------
Afrejse med RyanAir fra København tirsdag d. 10 juli kl. 15.20 - ankomst Dublin kl. 16.35. Afrejse med SAS fra Dublin torsdag d. 19 juli kl. 11.45 – ankomst København kl. 14.55. Pris nu og her ca. kr. 1000,- - pr.
person inkl. bagage.
(Travel´s easy booker ikke RyanAir – det må du selv gøre).
Ændringsgebyr flybilletter kr. 300,- pr. ændring når bookingen er skriftligt bekræftet. Dette gælder enhver ændring inkl. navneændring.
Flybilletter betales ved bestilling og kan ikke refunderes.
Travel’s Easy optræder som agent for flyselskabet og er derfor alene formidler af flybilletten til kunden. Travel’s Easy sælger ikke flybilletter i eget navn og modtager således alene kundens betaling for de købte flybilletter på vegne af flyselskabet. Flyselskabet er kundens aftalepart, og det er derfor flyselskabet, som er ansvarlig for transportaftalens korrekte gennemførelse.Travel’s Easy er alene formidler af transportydelsen og er som følge heraf ikke ansvarlig for forsinkelser, aflysninger, flyselskabets konkurs, anden misligholdelse eller manglende opfyldelse af transportaftalen indgået mellem kunden og flyselskabet. Ovenstående vilkår accepterer kunden i forbindelse med dennes accept af Travel’s Easys handelsbetingelser.
BETALINGSBETINGELSER: AFBESTILLINGSREGLER:
---------------------------------------------------------------------
Der indbetales et ikke-refundérbart depositum 4.500 kr. ved bestilling. Restbeløbet indbetales senest 15. april 2018, det indbetalte beløb kan derefter ikke refunderes.
Det anbefales at du selv har - eller tegner en afbestillingsforsikring. Den kan også bestilles hos Travel´s Easy.
Der tages forbehold over for trykfejl og for uforudsete pris- og kursændringer og ændringer i skatter. Priserne er baseret på de i øjeblikket gældende valutakurser.
Ifølge lovgivningen kan rejsearrangøren forhøje den aftalte pris som følge af stigende valutakurser.
Eventuelle prisstigninger skal varsles senest 20 dage før rejsens påbegyndelse.
Betaling kan foregå via Travel´s Easy hjemmeside:
www.travels-easy.dk eller ved at indsætte beløbet på bankkonto:
Danske Bank, reg.nr. 3543, kontonr.16853453.
Send venligst en mail med navn telefonnummer og adresse til bodilegeberg@hotmail.com når du har
tilmeldt dig og betalt depositum.
FORBEREDELSESMØDE
D. 9 JUNI 2018
Mødet finder sted i Ry/Skanderborg området fra kl. 11.30 til ca. 18.
Du må gerne prioritere dagen.
FREDSMEDITATIONER
------------------------------------------------------------------------
I Centret holder vi Fredsmeditation den første tirsdag i hver måned. Læs mere her!
"I mødet med alle mennesker bestræber jeg mig på, at have en åbenhjertighed. Hvor der kan opstå et dynamisk rum af fortrolighed i mellem os.
Bodil Egeberg
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
CENTER FOR PEACE AND TRANQUILITY - CENTER FOR FRED OG INDRE VÆREN
------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Centret ligger i et dejligt naturområde lige ned til Mossø og med udsigt over sø'en. Centret startede i l992 og drives af Bodil Egeberg. I Centret holder vi fredsmeditationer første tirsdag hver måned. Meditationerne er åbne for alle - blot skal man tilmelde sig senest samme dag. Se mere her
En anden vigtigt aktivitet er pilgrimsrejserne, som bl.a. går til Malta, Bornholm, Iona- Skotland, England, Island og Irland. Se mere her. I Centret holdes meditationskurser med Bob Moores øvelser og meditation, kurser i kranio-sakral terapi samt følelsesforløsende terapi.
Bodil Egeberg arbejder også med individuel terapi til børn og voksne. Bodil har udviklet en særlig metode i børneterapien, hvor der anvendes farver, symboler, sandbilleder og desuden healing og kraniosakral terapi. Se mere her
Grundholdningen i Bodils arbejde er at alle har unikke kvaliteter, men forskellige forhold i livet kan gøre dette svært at mærke og udtrykke dem. Det er derfor vigtigt at afdække kvaliteterne og forholde sig til det, der hindrer et menneske i at udfolde dem.
PILGRIMSREJSE TIL MALTA
------------------------------------------------------------------------
Mød Maltas Guddommelige kvindelige kraft. d. 17. til 24. april 2015. Læs mere her!