OM

BODIL EGEBERG


Jeg holder meditationskurser, kurser i kraniosakralterapi, pilgrimskurser og arrangerer pilgrimsrejser. Hun har gennem 35 år arbejdet terapeutisk med børn, unge og voksne, individuelt og i grupper.


Kernen i arbejdet ligger i at undervise, støtte og vejlede mennesker frem moid at finde ind til og udtrykke sig selv fra et indre centrum. Det foregår gennem brug af forskellige metoder. Det kan bl.a. være terapeutiske samtaler, healing, kraniosakralterapi, meditation, energiøvelser samt skabe og tolke billeder.


Målet er altid at møde et menneske hvor det er og finde nye veje gennem det, der kan hindre en udvikling frem mod bedre kontakt med egne styrker og muligheder.


Uddannelses- og erfaringsgrund

Udover psykoterapeutiske baggrund er mit vigtigste grundlag for arbejdet en 28-årig uddannelse hos Bob Moore, bl.a. en spirituel healing uddannelse med anatomi og fysiologi, egen terapi og supervision.


Uddannet Cranio Sacral Therapeut fra John Upledger i USA, har gennem 13 år fulgt kurser og assisteret på klinikken i USA, desuden her også studeret følelses-forløsende kropsterapi. Har studeret Biodynamisk Kraniosakral terapi hos Michael Kern i England.


Arrangerer mange pilgrimsrejser til forskellige steder i Danmark og udlandet. Har desuden deltaget i pilgrimsrejser med Peter Dawkins, Simon Peter Fuller og Marko Pogacnik.


Jeg har arbejdet som terapeut og pædagogisk konsulent ved forskellige børneinstituioner og familiebehandlingssteder i Danmark, England, Norge, Sverige, Rusland og Tyskland, samt holdt kurser for kommuner, på seminarier og universiteter. Desuden været projektleder og holdt kurser i flere forskellige lande omkring børn og unge med Autisme og Aspergers syndrom.


I samarbejde med den Tibetanske eksilregering har jeg arbejdet med børnene og undervist lærere og sygeplejersker i Den Tibetanske Børnelandsby i Dharamsala, Nordindien.